Sådan søger du bolig i AAB

Boligforeningen AAB har en bred vifte af almene boliger til udlejning i Storkøbenhavn. Alt efter hvilken type bolig du søger, kan der være forskellige regler for søgning og tildeling.

For at søge en bolig kræver det, at du er opnoteret på AAB’s venteliste. Er du ikke allerede ansøger, kan du blive det med det samme via vores digitale selvbetjening, Boligbasen.

Det er i Boligbasen, du skriver dig op til de boliger, du ønsker at bo i. Det hele foregår elektronisk, og så snart du er oprettet som bruger, kan du skrive dig på venteliste.

Her på siden kan du få vejledning til at bruge Boligbasen. Du kan også gå direkte på opdagelse blandt vores mange boliger i København og omegn ved at følge linket herunder

Find din bolig

Boligbasen – din mulighed for selvbetjening

Når du er oprettet i Boligbasen, kan du:

  • opnotere dig på ventelisten til boliger i Boligforeningen AAB
  • modtage og besvare boligtilbud
  • rette oplysninger om adresse og e-postadresse

Det er vigtigt, at du vedligeholder dine personlige oplysninger på Boligbasen. De er en vigtig forudsætning for, at vi kan kontakte dig, hvis vi har et boligtilbud til dig.

Ny bruger?

Hvis du endnu ikke er opnoteret på vores venteliste, kan du gøre det her på hjemmesiden. Ved opnotering får du samtidig et login til Boligbasen.

Følg vejledningen nedenfor - så er du opnoteret, så snart vi har registret din indbetaling.

Få hjælp til opskrivning i Boligbasen
Se her:

Du kan enten skrive dig op ved at foretage en boligsøgning (start ved pkt. 1) eller ved at gå direkte til oprettelse af login i Boligbasen (følg linket under pkt. 5).

  1. Gå til vores boligoversigt
  2. Udfyld evt. valgmulighederne i boksen ”Søgning” og tryk ”Skriv mig op til alle de matchende boliger”.
  3. Se dine boligvalg ved at trykke på kurven i sidens øverste højre hjørne.
  4. Tryk på ”Gå til kassen”.
  5. Tryk på ”Jeg er ikke bruger og vil gerne oprettes”.
  6. Udfyld felterne med dine personlige oplysninger og tryk ”Opret”.
  7. Du vil modtage en mail med dit brugernavn, men du er endnu ikke oprettet på ventelisten.
  8. Tryk på ”Gå til kassen”.
  9. Hvis du vil forbedre dine chancer for at få en bolig, kan det være, at du opfylder nogle af de fleksible kriterier. Du kan enten svare på spørgsmålene og trykke på ”Gem og fortsæt” eller trykke på ”Nej tak, gå til kassen” for at komme til betalingen. Du vil altid få mulighed for at svare på spørgsmålene senere.
  10. Sæt flueben i ”Jeg har læst og accepterer forretningsbetingelserne” og tryk på ”Betal”.
  11. Gennemfør betalingen via DIBS.
  12. Du vil modtage en mail med din kvittering og du er nu oprettet på ventelisten.

Du er altid velkommen til at kontakte AAB's kundeservice, hvis du har brug for hjælp til login i Boligbasen.

Allerede opnoteret i Boligforeningen AAB?

Alle, der opnoterer sig på Boligforeningen AAB’s venteliste, modtager et brev med brugernavn og password. Det er de to oplysninger, du skal benytte for at få adgang til Boligbasen.

Har du glemt adgangskoden, kan du genbestille den her