AAB's teglværk i Taastrup


Teglproduktion i AAB

Den 1. juni 1916 købte Boligforeningen AAB et teglværk i Tåstrup for 160.000 kroner ud fra den betragtning, at det ville være rentabelt i forhold til målsætningen om sunde, billige boliger. Det første år var problemfyldt og gav et kæmpe underskud som de følgende års overskud aldrig formåede at rette op på.

Alligevel købte foreningen i 1919 endnu et teglværk. Denne gang i Allinge på Bornholm. Formålet med det bornholmske teglværk var at producere de eftertragtede røde mursten og tagsten. De bornholmske røde mur- og tagsten er brugt i adskillige af AAB’s tidlige afdelinger. Som følge af en kombination af økonomiske vanskeligheder i foreningen og en generel afmatning i byggeriet blev begge AAB’s teglværker afhændet omkring 1927.

 Ringovn ved AAB's teglværk i Allinge


Ringovn på AAB's teglværk i Allinge