Husorden

 

Alle afdelinger i Boligforeningen AAB skal have en husorden, som udgør regelsættet for afdelingens beboere. AAB har en standard-husorden, som mange boligafdelinger har valgt at følge, men det er også muligt at udarbejde en lokal husorden for afdelingen.

En lokal husorden udarbejdes og godkendes af beboerne i afdelingen på afdelingsmødet og er derfor et udtryk for, hvordan beboerne gerne vil bo sammen.

AAB's standardhusorden

Følger din boligafdeling AAB's standardhusorden, kan du se reglerne her:

AAB's standardhusorden

Overholdelse af husorden

Alle, der bor i AAB, skal overholde den husorden, der gælder for afdelingen. Det gælder både, hvis du er lejer, hvis du har fremlejet en lejlighed, eller blot er på besøg hos én, som bor i afdelingen.

Det er bestyrelsen i afdelingen, der har ret og pligt til at tage affære, hvis husordenen ikke bliver overholdt. Oplever du som beboer, at husordenen bliver overtrådt, så henvend dig skriftligt til afdelingsbestyrelsen ved hjælp af denne blanket:

Husorden, overtrædelse

 

På blanketten skal du beskrive, hvad problemet er, og hvem der ikke overholder husordenen. Du skal også oplyse dit navn og din adresse, så afdelingsbestyrelsen kan få yderligere oplysninger hos dig, hvis det er nødvendigt.

Aflever efterfølgende blanketten til din afdelingsbestyrelse. Klager, der bliver modtaget i AAB’s administration, bliver sendt videre til behandling hos din afdelingsbestyrelse.


Husdyr

Har beboere på et afdelingsmøde besluttet, at man må have kæledyr i afdelingen, skal beboere, der ønsker at holde hund eller kat, udfylde og aflevere et ansøgningsskema til afdelingsbestyrelsen.

Ansøgningsskema om husdyrhold