Råderet: Må du lave ændringer i din bolig? 

 

Råderetten giver beboere i almene boliger ret til at udføre forbedringer i boligen og få økonomisk godtgørelse ved fraflytning. På den måde får beboere i almene boliger mulighed for at indrette deres bolig efter egne ønsker og behov.

Forbedringer inde i boligen gælder indretning i køkken, bad, entré og værelser. Men råderetten kan også bruges til at gennemføre forbedringer og forandring uden for selve boligen.

 

Inden arbejdet sættes i gang

Inden du kan gå i gang med at lave ændringer eller forbedringer i din bolig i henhold til råderetten skal arbejdet godkendes af AAB. Der er loft på det beløb, man kan få godtgørelse for. Beløbet reguleres hvert år.

Se vores aktuelle takster

Tjekliste til råderetsarbejde

Hvis du er interesseret i at udføre ændringer i din bolig, skal du gøre følgende:

  • #

    Tjek afdelingens lokale råderetskatalog

    Mange afdelinger har et lokalt råderetskatalog, der præciserer, hvilke ændringer du som beboer kan foretage i din bolig. Det er en god idé at kende til afdelingens råderetskatalog, inden du går i gang med at udfylde en ansøgning.

    Spørg din afdelingsbestyrelse, hvis du er i tvivl om reglerne for råderet i din afdeling.

    Hvis din afdeling ikke har et råderetskatalog, gælder Boligforeningen AAB’s generelle råderetskatalog.

  • #

    Udfyld ansøgningsskemaet

    Du skal udfylde det ansøgningsskema, der passer på den kategori af arbejde, du ønsker udført i din bolig. Nedenfor ser du de tre forskellige ansøgningsskemaer.

    Du skal udfylde ”Råderet – forbedring”, hvis du eksempelvis ønsker at sætte nyt køkken op eller renovere dit badeværelse. Det er dog en god idé først at tage kontakt til afdelingsbestyrelsen for at undersøge, om der er planer om forbedringer af køkken eller bad i den nærmeste fremtid.

    Du skal udfylde ”Råderet – forandring”, hvis du eksempelvis ønsker at ændre gulvbelægning, opsætte tapet eller udskifte døre.

    Skemaet ”Råderet – installationer” skal du bruge, hvis du ønsker at installere hårde hvidevarer såsom vaskemaskine, opvaskemaskine eller tørretumbler i din bolig.

     

    Råderet – forbedring

    Råderet – forandring

    Råderet – installationer

    Se eksempel på udfyldt blanket

  • #

    Aflevér ansøgningsskemaet

    Aflevér det udfyldte ansøgningsskema på dit afdelingskontor, hvor bestyrelsen vil vurdere, om arbejdet kan lade sig gøre. Bestyrelsen sørger for at sende ansøgningen til AAB's administration.
  • #

    Er arbejdet muligt?

    AAB’s kundeserviceafdeling undersøger, om de ændringer, du ønsker udført, er lovlige ifølge gældende regler og lovgivning. Derudover vurderes det, om der er noget byggeteknisk i vejen for, at arbejdet kan udføres. For eksempel tager vi højde for regler for nedrivning af bærende vægge.
  • #

    Svar på din ansøgning

    Hvis AAB kan godkende arbejdet, modtager du en underskrevet kopi af den blanket, du har sendt. Her kan du se, hvilken dag arbejdet bliver synet af afdelingsbestyrelsen eller boligforeningens administration. Hvis tidspunktet ikke passer, skal du straks kontakte AAB's kundeservice.
  • #

    Afslutningssyn

    Inden råderetssagen kan afsluttes, skal arbejdet synes. Det fremgår af godkendelsen af projektet, hvornår arbejdet bliver synet (se punkt 5).
  • #

    Ombygningsarbejdet igangsættes

    Du skal have færdiggjort arbejdet inden for tre måneder. Ellers skal Kundeservice orienteres om, at arbejdet er forsinket, og hvornår det forventes færdigt. Dette er af hensyn til syn af det færdige arbejde.
  • #

    Tillæg til lejekontrakt

    Når ændringen er synet og godkendt, bliver sagen afsluttet ved, at du modtager et tillæg til lejekontrakten, hvor det afskrivningsberettigede beløb fremgår. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at det kun er forbedringer af boligen, der er afskrivningsberettigede. Det gælder altså ikke forandringer af boligen.

    Eksempel på tillæg til lejekontrakt pdf

Skillevægge

Som beboer har du lov til at ændre på antallet af rum i din bolig, hvis det kan ske ved nedtagning eller opsætning af ikke-bærende skillevægge. Ændringerne skal ikke reetableres ved fraflytning, hvis de er godkendt af AAB.

 

Inden arbejdet sættes i gang

Inden arbejdet kan påbegyndes, skal opsætning eller nedtagning af skillevægge godkendes af AAB. Kun hvis der er tale om en bærende skillevæg, skal du sørge for at søge om godkendelse hos kommunen.

Også her skal du altså søge om godkendelsen ved at udfylde en blanket. Du skal i dette tilfælde vedlægge en plantegning, der viser den ændring, du gerne vil lave. Vedlæg kommunens godkendelse, hvis der er tale om en bærende væg. Ansøgningen skal afleveres til din afdelingsbestyrelse, som behandler ansøgningen og sender den til AAB's administration.

Erfaringsmæssigt ved vi, at der kan være lang sagsbehandlingstid hos kommunerne, så du bør være forberedt på ventetid i forbindelse med opsætning eller nedtagning af bærende skillevægge.

Blanket til ansøgning om opsætning eller nedtagning af skillevægge

For sagsbehandling og syn af arbejder skal du betale et gebyr til AAB, svarende til 2 times arbejde.

Se vores aktuelle takster

 

Krav til arbejdet

Opsætning og nedtagning af skillevægge skal leve op til en række faglige krav. Du kan læse mere om kravende herunder.

Opsætning af ikke-bærende skillevæg

Læs mere

  1. Rum skal have et selvstændigt oplukkeligt vindue og egen radiator. Vinduet skal have en redningsåbning med en fri højde på mindst 0,6 meter og mindst en bredde på 0,5 meter. Vedrørende redningsåbninger i tag, ved terræn og andre forhold henvises til ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” pkt. 2.7.2 - "Udformning af redningsåbninger".
  2. Ved opdeling af rum må ingen rum blive mindre end 7 kvadratmeter, og de skal være mindst 2,5 meter bredde. Nye gipsvægge må ikke monteres mod lodpost i vindue (lodret stykke midt i vindue). Hvert rum skal have et selvstændigt vindue. Vægge må heller ikke monteres mod eksisterende radiator. I sådanne tilfælde skal eksisterende radiator flyttes og der monteres ny radiator i nyt rum.
  3. Ikke bærende vægge skal opbygges på følgende måde:
    • 70 mm stålrigler med 2 lag 13 mm gipsplader på begge sider.
    • Væggen isoleres i hulrummet.
    • Montering af væg iht. leverandøranvisninger inkl. stålrigler med filt og fugning om væg.
    • Væggen monteres med fodpanel som eksisterende fodpaneler i boligen.
    • Væg afsluttes ved loft som eksisterende i boligen med stuk, lister eller lignende.
  4. Gipsplader spartles og strimles iht. leverandøranvisninger og der opsættes tapet eller glasvæv/filt som eksisterende i boligen.
  5. Nye døre skal være 90 cm bredde og monteres med malet indfatninger på begge sider, som eksisterende i boligen. Dør skal være som eksisterende døre i boligen, for eksempel med fyldninger (hvis øvrige døre har det) og samme højde.
  6. Alt el- og VVS-arbejde skal udføres af autoriserede firmaer.
  7. Alle arbejder skal udføres håndværksmæssigt korrekt og godkendes af AAB's vurderingsinspektører.
  8. På udleveret plantegning skal det angives, hvilke vægge der nedtages eller opstilles.

Luk

Nedtagning af ikke-bærende skillevæg

Læs mere

  1. Alle udgifter i forbindelse med nedtagningen af ikke-bærende skillevægge, herunder tilladelser, påhviler ansøgeren. Arbejdet må ikke påbegyndes, før man har fået tilladelse fra alle instanser.
  2. Gulvet skal udbedres som resten af det eksisterende gulv.
  3. Tilstødende vægge pudses op og behandles som eksisterende vægge. Loft pudses op og stuk udbedres som eksisterende stuk.

Luk