Ændring i boligforhold

 

Af og til sker der ting i livet, som gør, at din boligsituation ændrer sig. Din husstand får flere medlemmer – eller færre. Du flytter hjemmefra – eller I flytter sammen. Uanset, hvordan dine boligforhold ændrer sig, er der altid en række ting, du skal huske på for at sikre, at overgangen mellem to måder at bo på bliver så glidende, som muligt.

I dette afsnit kan du læse om de praktiske, juridiske og økonomiske spørgsmål, der knytter sig til ændringer i dine boligforhold, hvad enten det drejer sig om fraflytning, intern flytning, fremleje, bytte af bolig eller overdragelse. Det er også her, du kan læse om, hvordan du opsiger din bolig.

I dette afsnit kan du også læse om AAB’s boliggarantibevis, som er et særligt tilbud til AAB’s beboere, der giver mulighed for trygt at afprøve en ny adresse.

 

Husk boligstøtten

Får du boligstøtte? Når du flytter eller på anden måde ændrer dine boligforhold, kan din ret til boligstøtte også ændre sig. Det er vigtigt, at du holder øje med, om du skal ændre i din ansøgning om boligstøtte hos kommunen.

Læs mere om dine muligheder for boligstøtte og bliv sikker i din sag.

Læs mere om boligstøtte og boliglån
Læs mere om venteliste og opnotering i A.A.B.